Kort tid efter pressekonferencen og åbent hus-arrangementet havde 130 bornholmske husstande tilmeldt sig for at yde deres bidrag til udviklingen af fremtidens intelligente elsystem. Siden Ecogrid EU startede i foråret 2011 har 300 bornholmere meldt sig som interesserede i at være med i projektet.
EcoGrid EU projektet går ud på at teste, hvordan husholdninger og mindre virksomheder gennem et mere fleksibelt elforbrug kan bidrage til en bedre udnyttelse af specielt elproduktion fra vindmøller. I øjeblikket arbejder forskere og industrien således med udviklingen af et 5-minutters marked for såkaldt regulérkraft, der vil give elforbrugerne en ekstra bonus, når de deltager aktivt i balanceringen af elsystemet.
Læs mere: energinet.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar