søndag den 4. marts 2012

Bæredygtig energi - links - uge 9 - 2012

27. Energiekspert: Geotermi i Skive modarbejder landets energipolitik: Et flere hundrede millioner kroner dyrt geotemi-projekt vil sænke Skives Kommunes CO2-udledning markant, men formindsker ikke det samlede CO2-udslip i Danmark.

27. Vattenfall beholder danske kraftværker og lægger om til biomasse: Den svenske energikoncern Vattenfall vil alligevel beholde selskabets tre store kraft-varme-værker i Danmark. I stedet for at sælge værkerne vil Vattenfall omlægge dem til biomasse.

27. Kraftværk klar til 20.000 ton energipil

27. Geotermi-projektet i Kvols under økonomisk pres

27. Tysk ekspert: Støt økologisk biogas: Politikerne bør støtte økologisk biogas med et særligt pristillæg og lade være med at konstruere detaljerede og bureaukratiske regler for hvilke biomasser, man bør bruge.

28. Butikker sparer på energien: Flertallet af butikker er i gang med tiltag, der skal spare på energien. De fleste gør det for at spare penge.

28. Vismænd: Drop støtte til VE og energibesparelser: Sådan lyder anbefalingen fra De Økonomiske Råds formandskabs årlige miljøvismandsrapport.

29. Vil udnytte interessen for energiforbedringer Danskerne er klar til løsninger, der bidrager positivt til boligens varmeregnskab. Byggecentrum i Middelfart tager nu hul på emnet

29. Minister om Skive-projekt: Jeg slår ikke kommunen oven i hovedet: Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard er enig med kronikør Klaus Illum i, at der bør sikres en bedre sammenhæng mellem den nationale og kommunale energi-planlægning. Men selvom det ikke lykkedes i Skive, så vil han ikke slå kommunen oven i hovedet.

29. Varde og Aalborg bedst til jordvarme: Varde og Aalborg Kommuner topper listen over de kommuner, der har været bedst til at få danskerne til at skifte oliefyret ud med et jordvarmeanlæg.

29. Nyt biogasanlæg på Fyn: Naturgas Fyn vil sammen med N.C. Miljø lave et biogasanlæg ved Ørbæk, der skal stå færdig næste år. Adm. direktør i Naturgas Fyn, Bjarke Pålson, fortæller, at det bliver selskabets første skridt i omstillingen til grønne gasser.

1. Bilka sætter solcelle-anlæg på varehylden

1. Bid af trafikmilliard kan gå til supercykelstier: De Radikale og Enhedslisten er positive over at bruge en del af 'trafikmilliarden' på at fremskynde supercykelstier.

1. Sløvsind forsinker kritisk udbygning af elnettet: 52.000 kilometer transmissionskabler skal udskiftes eller renoveres, for at vi kan håndtere vedvarende energi og sikre en stabil elforsyning i Europa. Langsom godkendelse forsinker afgørende milliardinvesteringer.

1. Dansk solfond rejser 25 millioner til solparker: Nordic Solar Energy er bevis på at det kan lade sig gøre at opnå gode afkast på grønne aktier. Man har netop sluttet en tegningsperiode, der øgede kapitalen med over 50%.

1. Skive Kommune og HMN Naturgas indgår samarbejde om grøn gas: 40 procent af Skiveegnens samlede forbrug af naturgas skal inden for få år komme fra grøn gas.

2. Succes for passivhuse i Vejle: Holder på varmen – men indeklimaet halter: 75 procent af passivhusene i et af Danmarks mest omdiskuterede udviklingsprojekter overholder faktisk de energikrav, som de skal. Til gengæld giver termisk masse problemer for indeklimaet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar