fredag den 23. oktober 2015

Dansk sol­teknologi mod nye verdensrekorder

Solvarmeanlæg til fjern­varme på mange tusind kvadratmeter er langtfra et særsyn i dag. Teknologien er blevet mainstream og omkostningerne halveret på fire år.


søndag den 4. oktober 2015

Solen er fjernvarme-leverandør - og skaber nye jobs

63 fjernvarmeselskaber landet over nyder allerede godt af solens stråler til opvarmning af forbrugernes boliger. Og endnu flere vil få samme fornøjelse, fordi der det kommende år bliver investeret en mia. kroner i flere solpaneler, viser en opgørelse fra organisationen Dansk Fjernvarme.

Faktisk producerer de store solvarmeanlæg nu, hvad der svarer til mere end 16.000 almindelige husstandes årlige fjernvarmeforbrug. Det svarer til mere end det årlige forbrug af fjernvarme i Fredericia. Inden for det kommende år bliver denne produktion næsten fordoblet og overgår dermed fjernvarmeforbruget i landets sjettestørste by Randers.

Opførelsen af de mange nye solvarmeanlæg er med til at skabe grøn vækst med cirka 1.200 job.

Læs mere: Solen er fjernvarme-leverandør