lørdag den 14. april 2012

Energiaftale overser solenergiens potentiale

Energiaftale overser solenergiens potentiale:
Mens solenergi boomer i Europa, går udviklingen langsommere i Danmark. Det nye energiforlig indfører flere grønne afgifter, øget brug af biogas samt flere vindmølleparker, men solenergi er stort set et ubeskrevet blad i aftalen. Ordet ’sol’ fremgår kun én enkelt gang (endda sat i parentes) i den 15 sider lange aftale.

Ifølge aftalen vil regeringen sætte 100 millioner kroner, over fire år, af til forskning i teknik inden for blandt andet solenergi. Men som loven er skruet sammen, kan en husstand kun benytte sig af solenergi, hvis solcellen er placeret på den selv samme ejendom, den leverer energi til.

Det er uhensigtsmæssigt, hvis målet er en udbredelse af solenergi til private elforbrugere, siger Carsten Sohl, klima- og energivejleder i Energitjenesten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar