Brug efterlønnen på solceller

Brug efterlønnen på solceller:  Beregninger fra revisionsselskabet Deloitte viser, at solceller kan være en god investering.

En person der betaler topskat og vælger at investere i et solcelleanlæg til 150.000 kr. vil over en 20-årig periode opnå et gennemsnitligt årligt afkast i form af besparelser på elregningen på 10.400 kr. efter skat, hvilket svarer til ca. 7 %.

Se Konsekvensberegninger for solcelleanlæg af statsautoriseret revisor Dorte Larsen fra Deloitte.

BDO revisorerne anbefaler også investering i solcelleanlæg og tilbyder rådgivning til både forhandlere og private: Skat og moms ved VE anlæg.

Lige for tiden kan man få udbetalt efterlønnen skattefrit og en god anbringelse kunne være at investere pengene i et solcelleanlæg.

Dette er dog ikke nødvendigvis den bedste løsning for alle, men kræver nøje overvejelse og eventuelt en samtale med bank eller revisor, som kan gennemgå ens private økonomi.

For yderligere information om økonomien i solcelleanlæg se Revisor i forbindelse med VE anlæg.

Kilde: Nordisk folkecenter for vedvarende energi.

Vestas har installeret 50 GW

Vestas har installeret 50 GW: Det danske vindmølleselskab Vestas har nået en kapacitetsmæssig milepæl af de helt store. Selskabet er med sine seneste installationer nu oppe på en samlet installeret kapacitet på 50 GW. Til sammenligning var der i starten af 2012 installeret i alt 240 GW vindenergi globalt set. Dermed står Vestas for godt 20 pct. af den samlet installerede kapacitet.

Vedvarende energi for fred

Vedvarende energi for fred

IPCRI er en israelsk/palæstinensisk organisation, som forsøger at udvikle praktiske løsninger på konflikten i Mellemøsten. Et af deres projekter handler om solceller for fred

Energi er en vigtig forudsætning for udvikling, men i Palæstina er der stor mangel på energi som følge af konflikten mellem Israel og Palæstina.

Palæstina får i år 2012 energi fra Israel i form af dieselgeneratorer og desuden lidt energi fra Egypten og Jordan.

Palæstinas befolkning vokser meget hurtigt og derfor vil energibehovet ligeledes stige. Et bud lyder på en årlig stigning i husholdningernes energiforbrug på 5,8 %.

Manglen på energi påvirker udviklingen, der fører til arbejdsløshed, fattigdom og generel utilfredshed blandt den palæstinensiske befolkning.

Solenergi og andre former for vedvarende energi kan være med til at forhindre dette.

Solenergi er oplagt i Palæstina, idet solen skinner året rundt. En anden mulighed, som IPCRI foreslår, er offshore vindmøller.

Desuden har IPCRI projekter indenfor spildevandsrensning og vandforsyning.

Links

IPCRI

Climate for Peace

Sol, vind og bæredygtig energi - links uge 15

Sol, vind og bæredygtig energi - links indenfor kategorierne:

• Forbruger - Sol og Vind i Praksis
• Erhverv - Teknik - Forskning
• Politik - Planer

Energiaftale overser solenergiens potentiale

Energiaftale overser solenergiens potentiale:
Mens solenergi boomer i Europa, går udviklingen langsommere i Danmark. Det nye energiforlig indfører flere grønne afgifter, øget brug af biogas samt flere vindmølleparker, men solenergi er stort set et ubeskrevet blad i aftalen. Ordet ’sol’ fremgår kun én enkelt gang (endda sat i parentes) i den 15 sider lange aftale.

Ifølge aftalen vil regeringen sætte 100 millioner kroner, over fire år, af til forskning i teknik inden for blandt andet solenergi. Men som loven er skruet sammen, kan en husstand kun benytte sig af solenergi, hvis solcellen er placeret på den selv samme ejendom, den leverer energi til.

Det er uhensigtsmæssigt, hvis målet er en udbredelse af solenergi til private elforbrugere, siger Carsten Sohl, klima- og energivejleder i Energitjenesten.

Energiaftale vækker opsigt i udlandet

Energiaftale vækker opsigt i udlandet: Med det nyligt indgåede energiforlig har udlandet fået øjnene op for det store potentiale, der ligger i Danmark, når det handler om grøn energiteknologi.

Topmøde om miljø og energi i Horsens

Topmøde om miljø og energi i Horsens: Europas miljø-, klima-, og energiministre mødes den 17.-20. april i Horsens. Ministrene skal drøfte verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Rio de Janeiro i Brasilien i slutningen af juni.  Ved topmødet ventes 50.000 deltagere lige fra regerings- og statsledere over ministre til NGO´ere. Udover Rio+20 skal miljøministrene diskutere omstilling til en grønnere økonomi og rammerne for EU’s miljøpolitik det næste årti kaldet EU’s 7. Miljøhandlingsprogram.

Lidegaard før topmøde i Horsens: »En meget svær situation«: Allerede før det uformelle topmøde i Horsens tvivler klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) på, at EU-landene kan nå målet om 20 procent energibesparelser i 2020.

Ingen EU-appetit på dansk energi- og klimadagsorden:

Der er én god ting at sige: CO2-udledningerne fra EU's energi- og industrisektor faldt i 2011 med 2,6 pct. Hovedårsag: økonomisk recession kombineret med en mild vinter i Europa. Når det er sagt, er der ikke meget mere godt at sige om EU's aktuelle energi- og klimaindsats. Halvvejs gennem det danske EU-formandskab er vurderingen fra mange sider, at et Europa i krisens tegn ikke har nogen appetit på nye klima- og energipolitiske lovinitiativer eller forpligtende beslutninger.

Eksport-milliarder på spil ved EU-energiforlig: Grønne danske ingeniørvirksomheder følger intenst EU's forhandlinger om et energisparedirektiv i øjeblikket. Virksomhederne står på spring for at eksportere knowhow og energiteknologier for milliarder af kroner.

Pengeslagsmål truer europæisk energieffektivitet: Forhandlingerne om et kommende energieffektiviseringsdirektiv, der skal spare Europa for milliarder i reduceret olie- og gasimport, begynder i dag. Men flere lande vil ikke have penge op af lommen.