tirsdag den 18. september 2007

Indisk vindmølleproducent opruster

Den indiske vindmølleproducent Suzlon har planer om at mere end fordoble produktionskapaciteten i 2009 og dermed vokse dobbelt så hurtigt som resten af konkurrenterne.

Suzlon vil investere 1,4 milliarder USD (ca. 7,5 milliarder kr.) for at nå sit mål om at kunne producere 5.700 megawatt (MW) i 2009 fra de nuværende 2.700 MW.

Samtidig skal Suzlons nyerhvervelse, tyske vindmølleproducent Repower i år øge kapaciteten fra 700 til 1.200 MW.

Suzlon er i dag verdens fjerdestørste vindmølleproducent, efter danske Vestas, General Electric fra USA og spanske Gamesa.

1 MW vindmølleeffekt kan dække 500-1000 husstandes elforbrug.

Kilde: GlobalGoodNews

Ingen kommentarer:

Send en kommentar