tirsdag den 13. marts 2012

Grøn omstilling kræver gode data

Vindmøller bliver større, elbiler bedre, affaldshåndtering mere effektiv, vandpumper smartere. Det hjælper alt sammen til, at vi kan anvende vores naturressourcer mere optimalt. Men vi får ikke den fulde udnyttelse, hvis vi ikke formår at styre vores produktion og forbrug.
I dag hænger de enkelte dele ikke sammen. Vi bliver bedre til at løse hvert enkelt tandhjul, men vi får ikke bygget en ny motor, der kan skabe både grøn omstilling og vækst.

mandag den 12. marts 2012

Katalog over små vindmøller

Nordisk Folkecenter for vedvarende energi har udarbejdet et katalog med små vindmøller i størrelsen fra 5Watt til 50kW. Kataloget er på engelsk og kan købes ved henvendelse på Folkecenteret. Prisen er DKK 188 frit leveret, såfremt man ønsker en papir udgave og DKK 150 frit leveret for en pdf udgave.

Folkecentret mener at det er det første katalog, hvor det er forsøgt at samle viden om små vindmøller fra hele verden.

Læs mere på folkecenter.dk

søndag den 11. marts 2012

Bæredygtig energi - links - uge 10 - 2012

10. Boom i antallet af protestgrupper mod vindmøller: En del kommuner kunne undgå mølleoprør, hvis de tjekkede mulige placeringer bedre, mener flere foreninger.

9. Fjernvarme med lav vandtemperatur kan slå varmepumpen: Test af nyt lavenergi fjernvarmekoncept i Lystrup viser, at det er muligt at begrænse varmetabet i ledningsnettet med 75 procent.

9. Danmark sakker bagud: Værdifuldt affald går op i flammer: De seneste ti år er Danmark sakket bagud på affaldsområdet. De fleste lande i Vesteuropa er langt bedre til at sortere og genanvende husholdningsaffald. Resultatet er, at danskerne unødigt udleder to millioner ton CO2.

8. Printplader gør brændselsceller 30 procent billigere: Ved at benytte printplader i stedet for stålplader mener engelske forskere, at de kan gøre produktionen af brændselsceller væsentligt billigere.

8. Den ustyrlige vind kan styres Danmark har med celleregulatorprojektet demonstreret, at det er muligt at styre den ustyrlige vind i et intelligent elsystem.

6. Forskerpark får solcelleanlæg med solar tracking system Syddanske Forskerparkers Odense-afdeling har i samarbejde med Tre-For installeret et solcelleanlæg med en samlet effekt på 10 kW og med solar tracking system.

6. BlueSolar leverer 100 kW solcelleanlæg til Horsens Rådhus 632 m² solceller på taget af rådhuset skal bidrage med godt 90.000 kWh til strømforsyningen i Horsens Kommune. Målet er 10.000 m² solceller inden for nærmeste fremtid.

6. Fjernvarmen slår egen energispare-rekord I 2010 leverede fjernvarmen 131 procent af de krævede energibesparelser. I 2011 slår fjernvarmeværkerne denne rekord.

5. Grøn energi er for dyrt i Danmark: Danmark har ikke fundet den billigste vej til nye energiformer, lyder kritikken fra OECD, IEA og Det Økonomiske Råd.

fredag den 9. marts 2012

Ambitiøse klima-mål for limfjordsøen Fur

- Alle på Fur skal have højhastighedsforbindelser i 2015. 20 procent af elforbruget på Fur skal være dækket af solceller i 2015. Fur skal være CO2-neutral i 2020.  Det er bare nogle af de mål, der er sat op for Innovation Fur – et ambitiøst udviklingsprojekt og et samarbejde mellem Fur, Skive Kommune og EnergiMidt. Og nu er der netop udgivet et klimaregnskab for Fur.

Læs mere: energy-supply.dk

Læs også mere på: innovation-fur.dk

torsdag den 8. marts 2012

Se lavenergihuset, hvor el og varme kun koster 300 kr. om måneden

I 2020 skal energiforbruget i nybyggede huse holdes på 20 kWh pr. m2, og det lever nogle lavenergihuse allerede op til. Jørgen Bundgaard fra Skovbo Villa viser her et prøvehus frem, som kun koster 300 kr. om måneden i el og varme. Det har tre lag glas i vinduerne, solceller, solfangere og jordvarmeslanger.

Læs mere: ing.dk

onsdag den 7. marts 2012

Fiskene trives ved havvindmøllepark

Horns Rev vindmøller
Stenbunker ved havmølleparker fungerer som kunstige rev, der tiltrækker et væld af fisk. Også industrifisken tobis lever fint i harmoni med vindmølleparkerne, viser undersøgelser.

Læs mere: ing.dk:

Foto: udlånt af Vestas Wind Systems A/S

tirsdag den 6. marts 2012

Lokale klima-helte til kamp mod CO2


Odder, Norddjurs og Lejre melder sig ind i kampen mod CO2-udledning, når de i marts binder sig til Danmarks Naturfredningsforenings klimakrav.