lørdag den 11. august 2007

Skyede Tyskland centrum for solcellestrøm

Tyskland er omtrent ligeså solrigt som Danmark. Skyer dækker himlen cirka to tredjedele af dagtimerne. Alligevel er det lykkedes landet at blive verdens største producent af strøm fra solceller.
Ligesom danskerne strømmer tyskerne sydpå for at nyde Middelshavets sol. Men samtidig producerer landet 55 procent af verdens solcellestrøm. Det svarer til 3 procent af Tysklands elektricitetsproduktion, men regeringen vil hæve andelen af vedvarende energi til 27 procent i 2020 mod de nuværende 13 procent. Den installerede effekt er på 3000 MW

Starten til skabelsen af titusindvis af jobs kom i 2000 med en vedvarende energilov, Das Erneuerbare-Emnergien-Gesetz. EEG er det tiltag, der har haft størst virkning på udviklingen af solenergien. Loven giver tilskud til folk, der vil producere vedvarende energi.

I dag er der over 300.000 solcelleanlæg i Tyskland. EEG havde regnet med 100.000. “Væksten har været meget større end nogen havde forventet” siger Jürgen Trittin, tidligere miljøminister og arktitekt bag planen. Han blev dengang hånet for sine forventninger om øget beskæftigelse i den vedvarende energisektor. I dag er der 250.000. Antallet i solcelleindustrien forventes at blive fordoblet til 90.000 i løbet af de næste fem år og 200.000 i 2020.

Kilde: GlobalGoodNews.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar