mandag den 5. januar 2009

Danmark i front for nyt vedvarende energiagentur

Efter at have været tyve år undervejs stifter et halvt hundrede lande i Bonn et nyt vedvarende energiagentur, IRENA. Danmark, Tyskland og Spanien er de store fortalere.

Læs mere på ing.dk

søndag den 4. januar 2009

Kinas største solcelleanlæg på vej

To kinesiske energifirmaer har offentliggjort planer om at bygge et solcelleanlæg i det nordvestlige Kina. Anlægget bliver største i Kina og et af de største i verden.

De to selskaber vil indlede opførelsen af et 30 megawatt solcelleanlæg i år på baggrund af foreløbige investe­ringer på 150 millioner USD. På længere sigt forventes en effekt på 1000MW og dermed blive det største i verden. Det hidtil største solkraftværk på 550 MW er planlagt at blive bygget i USA.

Læs mere på reuters.com (engelsk) og artiklen Kineserne vil bygge verdens største solcelleanlæg på 1 GW (ing.dk)

søndag den 16. november 2008

Fogh vil have grøn økonomi og fossilfrit Danmark

I sin landsmødetale slår statsministeren fast, at en ny ‘grøn økonomi’ er fremtiden for Danmark - og verden. Og så vil Anders Fogh Rasmussen (V) gøre Danmark helt frit for fossile brændstoffer. Det erklærede han i sin store politiske tale på Venstres landsmøde i Herning i dag.

fredag den 31. oktober 2008

Frederikshavn vil have 100 procent grøn energi

Affald, gylle, halm, vind og sol skal allerede i 2015 forsyne frederikshavnerne med vedvarende energi. Forskere fra Aalborg Universitet har lagt en plan for, hvordan det skal ske.

torsdag den 25. september 2008

Første danske brintstationer er åbnet

20 flasker med hver 0,875 kilo brint under et tryk på 200 bar udgør den første offentlige brintfyldestation i landet. Men virkningsgraden for de to eneste biler, der kan tankes med den, er stadig helt i bund.

onsdag den 30. juli 2008

Kæmpe elkabel i Europa skal udnytte vedvarende energi

Kolossale solfarme i Sahara, dansk vindkraft, italiensk geotermi og alskens andre vedvarende europæiske energikilder skal forbindes med ét 8000 kilometer langt superkabel. Så er Europa sikret en stabil energiforsyning, lyder det fra EU. Frankrig og Storbritannien bakker op om projektet, der vil koste 341 milliarder kroner.

læs mere på ing.dk og information.dk

fredag den 18. juli 2008

Dansk bølgekraft tæt på gennembrud

Investorer er klar med 800 millioner kroner til dansk bølgekraftanlæg i Portugal. Kravet er, at et fuldskala-anlæg ud for Wales beviser sin holdbarhed.