onsdag den 10. maj 2017

935 MW - og så stopper den danske solcellefest

De gamle fordelagtige støtteordninger til solceller er ved at være udfaset. Herefter er udbredelsen af solceller i fare for at stagnere.

fredag den 5. maj 2017

Kronik: Sådan får vi grøn, billig og sikker energi | Ingeniøren

Danskernes energiforsyning skal i fremtiden opfylde mindst tre ting på én gang: Den skal leve op til vores klimamål om uafhængighed af fossile brændsler i 2050, den skal være til at betale, og den skal være så sikker og stabil som mulig.

Det er svært at opfylde, og derfor nedsatte regeringen sidste forår en Energikommission, der skulle analysere og vurdere udviklingstendenserne i energisektoren. Kommissionen fremlagde 24. april sine anbefalinger til en omkostningseffektiv dansk energipolitik for perioden 2020-2030.

Rambøll har givet input til kommissionens arbejde. Og for os som for mange andre er der ingen tvivl om, at fremtidens energisystem skal baseres på strøm fra vedvarende kilder, især vind og sol.

Verdens elproduktion har aldrig været så grøn

I flere lande rundt om i verden er andelen grønt produceret el kraftigt stigende. På kortet nedenunder kan man se hvor meget udvalgte lande har øget den grønne elproduktion.
Klik på kortet for at se det i stort format.

onsdag den 3. maj 2017

Danske kraftværker fyrede løs, mens vi betalte for at komme af med vind- og solstrøm

Blæsevejr og solskin gav negative elpriser i hele Danmark mandag. Alligevel fyrede en del kraftværker op under kedlerne for at producere varme til stuerne - og endnu mere strøm.

tirsdag den 2. maj 2017

Danske solceller igen rekord 17% 1. maj

Solcellerne på de danske hustage er ikke længere en parentes i den danske elforsyning. Det beviste den klare, men kølige 1. maj.

Mellem kl. 13 og 14 nåede solcellerne igen op på produktionsrekord, viser tal, som brancheforeningen Dansk Energi har samlet fra Energinet.dk.

Deres effekt peakede på 670 MW. Det svarede på det tidspunkt til 17 procent af det danske elforbrug.

Læs mere: Kølig blå himmel: Nu sætter de danske solceller igen rekord | Ingeniøren

mandag den 1. maj 2017

Energikommissionen vil sætte gang i anden runde af Danmarks grønne omstilling

Regeringens energikommission anbefaler et skift i energipolitikken hen imod et langt mere markedsbaseret system. Energiprofessor tvivler på, at markedet alene kan levere varen.