mandag den 23. december 2019

Vindmøller og solceller tæt på at være statsstøttefri - Energy Supply DK

Vindmøller og solceller tæt på at være statsstøttefri - Energy Supply DK: Det er blevet så billigt at opføre landvindmøller og solceller, at staten snart ikke behøver at støtte nye projekter længere. Det vurderer klimaminister Dan Jørgensen (S).

Vurderingen kommer, efter at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har lukket sit seneste udbud, hvor projekter har kunnet søge støtte.

- Det går stærkere i den rigtige retning, end jeg havde turdet håbe på. Det er ret vildt, at vi har fået 2,5 gange mere vedvarende energi end planlagt for under halvdelen af prisen.

- Jeg kan ikke sige, præcist hvornår vi når en støttefri fremtid, men den nærmer sig med hastige skridt, siger Dan Jørgensen.

fredag den 20. december 2019

Solar Polaris opfører Færøernes første store solcelleanlæg - Energy Supply DK

Solar Polaris opfører Færøernes første store solcelleanlæg - Energy Supply DK: Solar Polaris har netop færdiggjort det første store solcelleanlæg på Færøerne.

Anlægget er monteret og installeret på en gammel fodboldbane på Færøernes sydligste spids, landsbyen Sumba, og tæller 768 særligt forstærkede REC N Peak 315 Watt paneler med en samlet effekt på knap 250 kWp.

Den forventede produktion er på 160.000 kWh pr. år.

fredag den 13. december 2019

Ny gigant-solcellepark uden hverken tilskud eller sponsor | Ingeniøren

Ny gigant-solcellepark uden hverken tilskud eller sponsor | Ingeniøren:

Den nedlagte flyvestation Vandel ved Billund får endnu en solcellepark, der bringer den samlede kapacitet på området op på 268 MW.

Så bliver der igen slået rekord for Danmarks største solcelleanlæg. Kapaciteten på en kommende solcellepark på et 180 hektar stort område på den nedlagte flyvestation Vandel ved Billund kommer helt op på 155 MW.

Når panelerne begynder at producere strøm i 2021, vil de levere, hvad der svarer til strømforbruget i 24.00 husstande, 152.000 megawatttimer årligt.

Prisen på parken forbliver hemmelig, men Københavns Kommunes energiselskab, Hofor, har tidligere oplyst til Ingeniøren, at en tommelfingerregel ligger på små fem millioner kroner per installeret MW. I så fald runder investeringen trekvart milliarder kroner.

søndag den 1. december 2019

Vattenfall bygger flydende solcellepark | Ingeniøren

Vattenfall bygger flydende solcellepark | Ingeniøren: Til december går energiselskabet Vattenfall i gang med at bygge virksomhedens første flydende solcellepark i Holland. Projektet skal efter planen være klar til drift i maj 2020, hvor solcelleparken skal have en kapacitet på 1,2 megawatt.

søndag den 10. november 2019

Lokale griber til lommerne: Skyder én million kroner i solcellepark - Energy Supply DK

Lokale griber til lommerne: Skyder én million kroner i solcellepark - Energy Supply DK: Til foråret rejser 20.000 kvadratmeter solcellepark sig i Brenderup på Fyn, og lokale kræfter har i den grad tjekket ind i etableringen af den nye energisatsning.

Det lokale erhvervsliv og borgerne i Brenderup har samlet investeret i omegnen af én million kroner i aktieposter, der skal realisere projektet.

Færøerne sætter gang i pump-to-storage - Energy Supply DK

Færøerne sætter gang i pump-to-storage - Energy Supply DK: På Færøerne er der kørt et stort pumpeprojekt i stilling. Det kaldes pump-to-storage og skal agere back-up, når vinden ikke blæser.

søndag den 13. oktober 2019

1,8 GW: Et enkelt selskab vil fordoble dansk havmølle-kapacitet | Ingeniøren

1,8 GW: Et enkelt selskab vil fordoble dansk havmølle-kapacitet | Ingeniøren: Selskabet Wind Estate har sendt tre ansøgninger til Energistyrelsen om at bygge havmølleparker ud for Djursland, Samsø og Møn. Parkerne vil gøre firmaet til den største ejer af havmøller herhjemme.

tirsdag den 24. september 2019

Google bliver Danmarks største ejer af solceller: Bygger fem nye parker | Ingeniøren

Google bliver Danmarks største ejer af solceller: Bygger fem nye parker | Ingeniøren: Søgegiganten opfører fem danske solcelleparker på i alt 160 MW, som matcher forbruget i det kommende datacenter ved Fredericia. Det sker som led i en global milliard-satsning på grøn energi.

fredag den 20. september 2019

Rift om vindmølleanparter i Hirtshals - Energy Supply DK

Rift om vindmølleanparter i Hirtshals - Energy Supply DK: Fundamenterne til Danmarks første vindmøllepark, der er finansieret uden nogen form for statsstøtte, er netop ved at blive støbt på Østhavnen i Hirtshals. Parken får i alt fire Vestas V136-vindmøller, som hver har en kapacitet på 4,2 MW.

En af vindmølleparkens fire møller bliver en såkaldt laugsmølle med navnet Mølle 1. Denne mølle har borgerne i Hirtshals siden juli haft mulighed for at investere i:

- Vi har udbudt 14.307 andele á 1.668 kr. til lokale borgere. Det har været en kæmpe succes, da efterspørgslen på anparter har været mere end dobbelt så stor som antallet af andele, vi har sat i udbud. Vi er således meget tilfredse med den store opbakning fra byen, fortæller bestyrelsesformand i Hirtshals Havnefond, Jens Peter Lunden.

Rekord: Søndag producerede danske vindmøller 30 pct. mere strøm, end vi brugte | Ingeniøren

Rekord: Søndag producerede danske vindmøller 30 pct. mere strøm, end vi brugte | Ingeniøren: Under søndagens blæsevejr satte de danske vindmøller hele tre rekorder. Og så kunne det være blevet til endnu mere, hvis ikke en del møller af kommercielle grunde var lukket ned.

fredag den 30. august 2019

PRM / Juni gav reneste strøm nogensinde | LOCAL EYES

PRM / Juni gav reneste strøm nogensinde | LOCAL EYES: anmarks energisystem har undergået en grundlæggende forvandling i retning af vedvarende energi, og i juni blev der sat en bemærkelsesværdig rekord, der dokumenterer den nye virkelighed.

Her udledte elforbruget i gennemsnit 67 gram CO2 pr. kWh, og dermed var strømmen i de danske stikkontakter den grønneste, siden vi begyndte at producere el på det første kraftværk for 128 år siden ved hjælp af koks.

lørdag den 24. august 2019

Laver strøm til 425.000 husstande: Nu åbner Danmarks største havvindmøllepark | Penge | DR

Laver strøm til 425.000 husstande: Nu åbner Danmarks største havvindmøllepark | Penge | DR: I dag åbner Danmarks største havvindmøllepark, Horns Rev 3. De 49 kæmpe møller kan med en årlig elproduktion på 1.700 gigawatt-timer forsyne, hvad der svarer til cirka 425.000 husstande med strøm.

fredag den 1. februar 2019

søndag den 13. januar 2019

Solenergi slog rekord i varmt 2018 - Energy Supply DK

Solenergi slog rekord i varmt 2018 - Energy Supply DK: Solen sørgede ikke bare for en lang varm sommer i 2018, den bidrog også med den hidtil største andel af det samlede danske elforbrug. Samlet leverede solceller strøm til nettet svarende til 2,8 procent af danskernes samlede elforbrug i 2018.
På bare seks år er andelen af strøm fra solceller steget fra 0,3 procent til de 2,8 procent, mens solandelen i 2017 var 2,3 procent.