fredag den 23. oktober 2015

Dansk sol­teknologi mod nye verdensrekorder

Solvarmeanlæg til fjern­varme på mange tusind kvadratmeter er langtfra et særsyn i dag. Teknologien er blevet mainstream og omkostningerne halveret på fire år.


søndag den 4. oktober 2015

Solen er fjernvarme-leverandør - og skaber nye jobs

63 fjernvarmeselskaber landet over nyder allerede godt af solens stråler til opvarmning af forbrugernes boliger. Og endnu flere vil få samme fornøjelse, fordi der det kommende år bliver investeret en mia. kroner i flere solpaneler, viser en opgørelse fra organisationen Dansk Fjernvarme.

Faktisk producerer de store solvarmeanlæg nu, hvad der svarer til mere end 16.000 almindelige husstandes årlige fjernvarmeforbrug. Det svarer til mere end det årlige forbrug af fjernvarme i Fredericia. Inden for det kommende år bliver denne produktion næsten fordoblet og overgår dermed fjernvarmeforbruget i landets sjettestørste by Randers.

Opførelsen af de mange nye solvarmeanlæg er med til at skabe grøn vækst med cirka 1.200 job.

Læs mere: Solen er fjernvarme-leverandør

mandag den 7. september 2015

Så åbner solcelle-ballet igen for private - for en stund

Fra 1. oktober kan private, der går i solcelletanker, igen søge om tilskud til solcelleanlæg i form af et pristillæg på den el, de sælger til nettet. Pristillægget er på 1,02 kroner pr. kWh de næste ti år.



Den nye chance er kommet, fordi interessen for at etablere fællesanlæg, solcellelav og solceller på lejeboliger var så ringe i forårets tilskudsrunde, at kun godt 7 MW blev brugt - ud af en samlet, reserveret pulje på 48 MW til disse formål.


lørdag den 29. august 2015

Danmarks største solcelleanlæg på vej

Sent mandag aften blev der - foreløbig - sagt ja tak til en ansøgning fra Bregentved Gods om opsætning af 100 megawatt solceller på 155 hektar landbrugsjord.

Der er tale om et af de største solkraftværker i Europa, som vil kunne forsyne omkring 28.500 almindelige husstande med elektricitet.

onsdag den 26. august 2015

søndag den 23. august 2015

To topmoderne solvarmeanlæg indvies fredag

Gram Fjernvarme kan i morgen indvie sit nye avancerede solvarmeanlæg med 122 millioner liter damlager kombineret med varmepumpe, elkedel og overskudvarme fra en lokal fabrik.

Samtidig indvier man hos Tårs Varmeværk 10.000 kvadratmeter solvarmeanlæg, som kombinerer to forskellige sol-teknologier. Nemlig de almindeligt kendte flade solpaneler med de trugformede CSP-paneler, der koncentrerer strålerne og kan opnå en endnu højere temperatur. De to anlæg er blot de seneste eksempler på den udvikling, der sker på solvarmeområdet. 

lørdag den 18. juli 2015

Voldsom blæst dækkede 140 procent af Danmarks energibehov

"Rekorden viser, at et samfund baseret på vedvarende energi er meget tættere på, end de fleste tror. Danmark ligger helt fremme, når det gælder om at finde løsninger på klimaproblemet" siger Kristian Ruby, som er politisk direktør i den europæiske brancheorganisation for vindenergi, Ewea.


lørdag den 4. juli 2015

AffaldVarme Aarhus investerer i solvarme

Som den første varmeforsyning i Danmark etablerer AffaldVarme Aarhus i samarbejde med to jyske virksomheder et nyt solenergianlæg. Anlægget opføres ved Sabro Varmeværk og skal teste en ny type solvarme til fjernvarmeproduktion. Anlægget har buede spejlflader, der skal dreje med solens gang over himlen.


lørdag den 20. juni 2015

Danmark tager tigerspring med grøn energi

Det går langt bedre med at få klimavenlig energi ind i elnettet og fjernvarmen end hidtil antaget. Danmark er på vej mod 90 procent grøn el og fjernvarme i 2030, viser nye beregninger fra Dansk Energi. 

Verdens største damvarmelager indviet i Vojens

Verdens hidtil største damvarmelager og solfangeranlæg blev fredag indviet hos Vojens Fjernvarme i Jylland. Her skal varmen fra 70.000 kvadratmeter solfangere hen over sommeren opvarme 203.000 kubikmeter vand i damvarmelageret. Hen over vinteren bliver solvarmen så langsomt leveret ind i fjernvarmeselskabets net, hvor det er med til at lune værkets 2.000 varmekunder. 

Milliard-investering i solvarme

62 fjernvarmeselskaber landet over nyder allerede godt af solens stråler til opvarmning af forbrugernes boliger. Rigtig mange flere vil få samme fornøjelse, fordi der det kommende år bliver investeret 1 mia. kr. i flere solpaneler, viser Dansk Fjernvarmes opgørelse.

Læs mere: Milliard-investering i solvarme - Energy Supply DK

søndag den 19. april 2015

Solvarme erstatter 60 procent af gassen

34.800 kvadratmeter solfangere skal i den grad være med til at bringe forbruget af naturgas ned hos Gram Fjernvarme.


Læs mere: Solvarme erstatter 60 procent af gassen - Energy Supply DK

mandag den 9. marts 2015

Solcelleanlæg leverer næsten lige så billig strøm som havmølleparker

Billig produktion i Kina har gjort prisen på solcelle­anlæg så lav, at de stort set er konkurrencedygtige med havmølleparker. Politikerne bør revurdere Danmarks solcelle-ambitioner, mener IEA-rådgiver.


fredag den 6. marts 2015

4.000 kvadratmeter sol over boligblokke

Gaia Solar og Dominia lægger sidste hånd på de tyve specialtilpassede solcelleanlæg, der tilsammen udgør et af Danmarks største solcelleanlæg i en boligforening. 

onsdag den 4. marts 2015

Gigantisk vindmøllepark på 2,4 GW får grønt lys i Nordsøen

De britiske myndigheder har givet fire energiselskaber lov til at bygge en usædvanlig stor havmøllepark - svarende til seks Anholtparker - på Dogger Banke i Nordsøen. 

onsdag den 18. februar 2015

Solvarmeanlæg til fjernvarme bliver ved med at vinde frem

Her er et udsnit af de sidste 14 dage skriverier om solvarme i forbindelse med fjernvarme:


Fuglebjerg Fjernvarme er kommet et skridt tættere på etablering af et 12.800 kvadratmeter stort solvarmeanlæg.
Et skridt tættere på billigere fjernvarme i Fuglebjerg


Ulfborg Fjernvarmeværk vil gerne sætte et 12.000 kvadratmeter stort solfangeranlæg op inden årsskiftet.
Ulfborg satser på solvarme

Fanø får al sin fjernvarme fra fastlandet. Nu vil Nordby Fjernvarme opføre et solvarmeanlæg, der skal dække en fjerdel af øens fjernvarmeforbrug, skriver Jydske Vestkysten.
Fanø vil bryde fjernvarmeafhængigheden af fastlandet


Tirsdag den 24. februar kl. 12 tager borgmester Mogens Jespersen det første spadestil til et nyt solvarmeanlæg i Øster Hurup. Solvarmeanlægget skal opføres på et 12.000 kvadratmeter stort område ved siden af det halmfyrede varmeværk.Det vil dække det meste af varmeforbruget i sommermånederne med en produktion på 24 procent af værkets årlige samlede produktion.
Solvarmeanlæg i Øster Hurup klar til sæsonen

Siden sommeren 2011 har Ejstrupholm Varmeværk varmet vand ved et stort solvarmeanlæg. Det er blevet udbygget, og de nye paneler er nu taget i brug.
Mere sol i Ejstrupholm












onsdag den 11. februar 2015

Investeringer i vindenergi overhaler kul og gas i Europa

Europæisk vindenergi overhalede både kul og gas i 2014. Vindsektoren installerede ny kapacitet svarende til 11.791 MW, mens der for kul og gas blev installeret ny kapacitet med henholdsvis 3.305 og 2.338 MW.



Det fremgår af en ny rapport fra den europæiske vindenergiorganisation EWEA, der også påpeger, at der i det forgangne år blev pensioneret flere kul- og gasanlæg, end der blev installeret nye.



Læs mere: Investeringer i vindenergi overhaler kul og gas i Europa | Ingeniøren

lørdag den 7. februar 2015

Billig vindstrøm fra landmøller vil kræve nedrivning af 4.669 ejendomme

Analyse fra Energinet.dk tager udgangspunkt i områder udpeget af Naturstyrelsen, hvor en til tre boliger skal opkøbes og eventuelt fjernes for at opstille tre til fem vindmøller. 

torsdag den 5. februar 2015

onsdag den 4. februar 2015

Turister elsker kæmpe-vindmøller

Siden kæmpevindmøllerne i Østerild startede, har området udviklet sig til en sand turistmagnet. Folk køres dertil i busser, og nu opføres et besøgscenter på stedet. 

søndag den 1. februar 2015

lørdag den 31. januar 2015

Ærø-færge skal sejle på vindmøllestrøm

Fra 2017 vil passagererne på vej til Ærø opleve en noget mere tyst overfart end i dag. Fra da af skal en elfærge transportere passagerer, biler og gods rundt i det Sydfynske Øhav.

Den nye færge har netop fået et tilskud på 125 millioner kroner fra EU’sHorizon Fond og er en del af Green Ferry Vision. Læs mere: Ærø-færge skal sejle på vindmøllestrøm | Ingeniøren

fredag den 30. januar 2015

60 MegaWatt til solceller.

Efter 2½ års stilstand gives der igen mulighed for at opsætte solceller i Danmark. Dog ikke mere end 6 kW per husstand og kun i særlige tilfælde.

Læs mere: 60 MegaWatt til solceller.