tirsdag den 1. maj 2012

Brug efterlønnen på solceller

Brug efterlønnen på solceller:  Beregninger fra revisionsselskabet Deloitte viser, at solceller kan være en god investering.

En person der betaler topskat og vælger at investere i et solcelleanlæg til 150.000 kr. vil over en 20-årig periode opnå et gennemsnitligt årligt afkast i form af besparelser på elregningen på 10.400 kr. efter skat, hvilket svarer til ca. 7 %.

Se Konsekvensberegninger for solcelleanlæg af statsautoriseret revisor Dorte Larsen fra Deloitte.

BDO revisorerne anbefaler også investering i solcelleanlæg og tilbyder rådgivning til både forhandlere og private: Skat og moms ved VE anlæg.

Lige for tiden kan man få udbetalt efterlønnen skattefrit og en god anbringelse kunne være at investere pengene i et solcelleanlæg.

Dette er dog ikke nødvendigvis den bedste løsning for alle, men kræver nøje overvejelse og eventuelt en samtale med bank eller revisor, som kan gennemgå ens private økonomi.

For yderligere information om økonomien i solcelleanlæg se Revisor i forbindelse med VE anlæg.

Kilde: Nordisk folkecenter for vedvarende energi.